Handelsbetingelser

IDÉ House of Brands Denmark A/S ejer servicen VALGFRIGAVE.DK. 
Denne aftale gælder mellem de virksomheder der bestiller servicen VALGFRIGAVE.DK og IDÉ House of Brands Denmark A/S.

1. Beskrivelse

1.1. VALGFRIGAVE.DK er udviklet af IDÉ House of Brands Danmark A/S (herefter kaldet IDÉ House of Brands).
På VALGFRIGAVE.DK bestiller virksomhedens gave-ansvarlige en adgang, der skal bruges til medarbejdere eller det antal gaver der skal bruges til kunder. Via en liste over medarbejdere kædes navne, e-mailadresser og telefonnumre sammen med unikke login oplysninger, som giver adgang til et gave-valg. Gavemodtageren henvises via e-mail eller SMS til at indløse sin gave på VALGFRIGAVE.DK. Det er også muligt at modtage et  log-in, hvis modtagerne ikke har firma-mæssig adgang til e-mail eller SMS. Når modtager logger ind, vil de gaver, i den kategori som virksomheden har valgt at give, blive vist og modtager kan vælge den gave, fra det spændende sortiment, der giver hende/ham eller familien størst glæde.

1.2. VALGFRIGAVE.DK kan benyttes som firmajulegave til medarbejdere og forretningsforbindelser.
Virksomheder (herefter kaldet Gavegiver ) der ønsker at benytte servicen VALGFRIGAVE.DK overfor sine ansatte eller forretningsforbindelser (herefter Gavemodtager), samarbejder med IDÉ House of Brands på følgende vilkår:

2. Bestilling

2.1. Adgang til VALGFRIGAVE.DK kan bestilles ved henvendelse til:
IDÉ House of Brands Denmark A/S
Platinvej 67
6000 Kolding 
Tlf.: +45 7575 2575
Mail: valgfrigave@idegroup.dk

2.2. En ordre er først bindende antaget af IDÉ House of Brands, når den er skriftligt bekræftet.

3. Priser

3.1. Prisen på gaverne der vises på VALGFRIGAVE.DK er ekskl. moms. Den vejledende udsalgspris der angives som værdi på gaverne er inkl. moms.

4. Levering

4.1. Gavegiver fremsender, den af IDÉ House of Brands udleverede, excel-liste over medarbejdere der skal modtage gaver.
4.2. Gavegiver aftaler med IDÉ House of Brands en frist for hvornår Gavemodtager senest skal have valgt sin gave på VALGFRIGAVE.DK. I samme aftale fremgår også hvornår gaven leveres.
4.3. Gaver leveres typisk samlet til virksomhedens adresse, hvorefter de udleveres til Gavemodtagerne. Andre eller flere leveringsadresser kan aftales individuelt.
4.4. Hvis en bestilt vare er udsolgt kontaktes Gavemodtager eller Gavegivers administrator direkte på e-mail, med besked om hvornår levering kan forventes. Gavemodtager får også tilbud om, alternativt at vælge en anden gave i sortimentet, der ikke er udsolgt. Fastholder Gavemodtager at ville have den udsolgte vare, når den igen er på lager, så vil hun/hanmodtage direkte besked herom. Denne oplysning har vedkommende også tidligere fået på sin e-mail adresse.

5. Betaling

5.1. Gaverne faktureres på datoen for afsendelse fra vores lager.
5.2. Fragt for fremsendelse af gaverne til Gavegiver, faktureres samme dag (hvis muligt)
5.3. Betalingsbetingelse 14 dage netto (forudsætter kreditgodkendelse), med mindre andet aftales.

6. Sortiment

6.1. IDÉ House of Brands tilstræber til enhver tid at have et bredt og spændende sortiment af både klassikere og nyheder indenfor de gaveartikler som vore kunder efterspørger. Der skal være noget for enhver smag! Vi modtager gerne forslag til produkter på valgfrigave@idegroup.dk. Ideerne vil indgå i vores overvejelser om det fremtidige sortiment.
6.2. IDÉ House of Brands forbeholder sig ret til at ændre i sortimentet uden forudgående varsel, dersom årsagen hertil er rimelig.
6.3. Ønsker Gavegiver at tilbyde Gavemodtager en speciel gave, arrangeres dette gerne.

7. Fortrydelsesret

7.1. Der er ingen fortrydelsesret på de produkter som Gavemodtager bestiller.
7.2. Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter.
7.3. Gaverne kan ikke byttes.

8. Annullering af ordre

8.1. Gavegiver kan ikke annullere sin bestilling på VALGFRIGAVE.DK hos IDÉ House of Brands, efter at IDÉ House of Brands har fremsendt ordrebekræftelse.

9. Adgangens gyldighed

9.1. Adgangens gyldighedsperiode og længde fremgår af aftalen mellem IDÉ House of Brands og Gavegiver.
9.2. Gavemodtagere der ikke får valgt deres gave inden gyldighedsfristens udløb, tildeles en gave der er valgt til formålet, i samarbejde med Gavegiver.

10. Personoplysninger

10.1. De oplysninger IDÉ House of Brands modtager fra Gavegiver eller Gavemodtager benyttes kun til at fremsende bestillingen og til kontakt i det tilfælde at uforudsete problemer skulle opstå. Oplysningerne opbevares fortroligt og vil aldrig blive viderebragt til tredjepart.

11. Særligt om adgang til VALGFRIGAVE.DK

11.1. VALGFRIGAVE.DK adgangen er personlig og må kun benyttes af den person som Gavegiver har tiltænkt adgangen.

12. Særligt om forholdet mellem Gavegiver og IDÉ House of Brands.

12.1. Da det kontraktuelle handelsforhold er mellem Gavegiver og IDÉ House of Brands og ikke mellem Gavemodtager og IDÉ House of Brands, kan Gavemodtager ikke gøre indsigelser af køberetslig karakter overfor IDÉ House of Brands. Eventuelle indsigelser må rettes til gavegiver.

13. Værneting

13.1. Enhver tvist mellem Gavegiver og IDÉ House of Brands afgøres ved retten i Kolding under anvendelse af dansk ret.

14. Henvendelser

14.1. Hvis du har ris og ros, gode ideer, spørgsmål eller reklamationer, så hører vi gerne fra dig. Find vores kontaktdata under punkt 2.

15. Forbehold

15.1. Der tages forbehold for fejl i tekst, billeder og priser, samt for udsolgte varer.
15.2. Enhver ordre optages og leveres under normale force majeure forbehold.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Claritas est etiam processus dynamicus, qui sequitur